KOnference om overgangsalderen

Den 24. november deltager Roccamore i en konference om overgangsalderen sammen med Dansk Erhverv. Vi ser frem til en dag med inspirerende oplæg, nye perspektiver og fokus på løsninger og tiltag.

VI HAR BRUG FOR DIN MENING

I november sætter vi fokus på peri- og menopausen. Derfor indsamler vi data for at få en bedre forståelse af, hvordan peri- og menopausen påvirker kvinder, og hvilken betydning det kan have for arbejdslivet.

Derfor har vi lavet en kort spørgeskemaundersøgelse, hvor du kan dele dine erfaringer. Det tager ca. 5 minutter at besvare.

Som tak for din tid får du en rabatkode på 500 kr., som du kan bruge på roccamore.com indtil den 11. oktober 23.59.

GÅ TIL SPØRGESKEMA

Perimenopause

Perimenopause er overgangsperioden, der leder op til menopausen. Det begynder typisk i midt fyrrerne, men kan starte tidligere. 

I denne fase kommer der ikke længere regelmæssige ægløsninger, hvilket medfører mindre produktion af østrogen og at menstruationerne bliver uregelmæssige. Det er i denne fase, at mange kvinder oplever de første symptomer som hedeture, søvnproblemer, og humørsvingninger. Perimenopausen varer i gennemsnit 4-8 år (med stor individuel variation).*

Menopause

Menopause er defineret som det tidspunkt, hvor en kvinde har været uden menstruationer i 12 sammenhængende måneder
(uden en forklaring som graviditet, sygdom eller medicin). 

Det er dermed en skæringsdato, der kun kan fastslås bagud. Gennemsnitsalderen for menopause er 51-52 år. 

Menopausen markerer at æggestokkene er holdt op med at frigive æg og har reduceret deres hormonproduktion markant.*

Postmenopausen

Postmenopausen er al den tid efter menopausen - dvs. resten af livet.*

Overgangsalderen

En samlet betegnelse for perioden før, under og 
efter menopausen.*

* Definitioner fra bogen "Nøglerne ligger i mikroovnen - om hjernetåge, vrede og alt det andet perimenopausen skænker kvinder i 40'erne" af Nanna Skytt Pilmark og Sophie Bohr